Om metoden, der ligger til grund for estimatet af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund

Den religiøse fordeling blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere er estimeret med udgangspunkt en beregning, som er foretaget på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik og CIA’s The World Factbook. I enkelte tilfælde er oplysningerne i The World Factbook suppleret med andre kilder (se nedenfor).

Danmarks Statistik opgør årligt antallet af ”indvandrere og efterkommere”. I beregningen er anvendt tallene pr. 1. januar for de pågældende år. Statistikken indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere fra hvert eneste land.

The World Factbook, der er tilgængelig på nettet, indeholder oplysninger om de enkelte landes økonomi, sundhed, uddannelse, befolkningssammensætning mv. – herunder befolkningens religiøse tilhørsforhold.

I nogle tilfælde er en religions andel i The World Factbook angivet med et enkelt tal – fx 50 % muslimer, 40 % kristne og 10 % oprindelig tro. I andre tilfælde angives andelen mindre præcist, fx 15-20 % – i de tilfælde anvendes gennemsnittet, altså her 17,5 %.

Tager udgangspunkt i den religiøse fordeling i hjemlandet

Beregningsmetoden tager udgangspunkt i, at den religiøse fordeling blandt indvandrere og flygtninge fra et land svarer til den religiøse fordeling i hjemlandet. Det antages at holde stik, når det gælder indvandrere, der er rejst til Danmark af økonomiske, familiemæssige eller andre sociale grunde. Det er indvandrere, som frivilligt har forladt deres hjemland.

Statistikken omfatter også flygtninge, der har fået asyl i Danmark, og dermed tælles med som indvandrere. Det er mennesker, der er flygtet fra deres hjemland på grund af krig, konflikter, religiøs, etnisk eller politisk undertrykkelse eller af andre grunde. Her kan fordelingen være anderledes, da de pågældende måske er flygtet, fordi de tilhører en minoritet, der er blevet forfulgt af en majoritet.

Det må fx antages, at der blandt irakere i Danmark er en højere andel af kristne, end der er i Irak, da der blandt de irakiske flygtninge, som kom til Danmark efter Saddam Hussein-styrets fald i 2003 og blandt de flygtninge, der fra ISIS-kontrollerede områder efter 2014, er en støtte andel kristne irakere (og andre religiøse og etniske minoriteter) end i befolkningen som helhed, da de er flygtet som følge af en sekterisk forfølgelse af minoriteter.

Det samme kan gøre sig gældende for flygtninge fra Eritrea, hvor andelen af kristne i indvandrergruppen synes at være højere, end den er i hjemlandet.

Ligeledes må det antages, at andelen af kristne iranere er højere i Danmark end i Iran. Dels er nogle af flygtningene fra Iran kristne; dels er nogle af de muslimske flygtninge blevet kristne under opholdet i Danmark. Generelt gælder det for en del af de iranske flygtninge, at de er flygtet af politiske grunde – for at undslippe landets religiøst kontrollerede politiske system.

Modsat vurderes andelen af kristne migranter fra Bosnien-Hercegovina at være lavere end den andel, The World Factbook angiver for hjemlandet, da det især var muslimer, der flygtede fra landet under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne.

Ligeledes vurderes andelen af kristne fra Libanon også at være lavere end den andel, der angives for hjemland, da der er mange muslimer (herunder palæstinensere) blandt de mennesker, der er flygtet pga. skiftende konflikter i landet.

Kommentar til skævheder

Da flygtninge udgør en mindre del end indvandrere af den samlede statistik, må det antages, at de ovennævnte forhold ikke giver anledning til store forskydninger, når det drejer sig om det samlede antal blandt de to store religiøse grupper (kristne og muslimer).

Derimod kan der være grund til forsigtighed, når man ser på buddhister og hinduer, hvor der talmæssigt er tale om små grupper på til sammen godt 45.000 mennesker. Her kan en forskydning på nogle få hundrede mennesker give store skævheder i det samlede billede. En sådan skævhed er der i forhold til Sri Lanka. Mange af de srilankanske flygtninge, der er kommet til Danmark, tilhørte det tamilske mindretal på øen – og de fleste tamiler er hinduer (eller kristne) – i modsætning til flertallet på Sri Lanka, som er buddhister. Derfor giver beregningsmetoden i dette tilfælde en overrepræsentation af buddhister og en tilsvarende underrepræsentation af hinduer og kristne. Det er en af grundene til, at buddhister og hinduer er samlet i en fælles gruppe i skemaet, da skævheden herved udlignes i det samlede billede. De to grupper er også samlet, da de talmæssigt er væsentligt mindre end kristne og muslimer.

Estimatet, der er foretaget på baggrund af beregningerne af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund, skal læses med de ovenfor omtalte forbehold. Derfor er det vigtigt, at man primært fokuserer på tendensen og udviklingen i tallene frem for på de specifikke tal. For usikkerheden omkring de konkrete tal mindskes, når man ser på udviklingen over en længere årrække.

Årlige estimater siden 2010

De årlige estimater af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund begyndte i 2010. Det betyder, at 2010-oplysningerne fra The World Factbook også ligger til grund for beregningerne for årene før 2010.

I nogle tilfælde er oplysningerne i The World Factbook suppleret med andre kilder. Det er fx tilfældet, hvis den religiøse fordeling i befolkningen ikke angives med en talmæssig andel, men blot med betegnelser som ”majoritet” og ”minoritet”, eller hvis oplysningerne i The World Factbook er mere end fire-fem år gamle. I de tilfælde er der søgt supplerende oplysninger i rapporterne fra International Religious Freedom, der udgives af det amerikanske udenrigsministerium samt i tænketanken Pew Research Centers analyse af befolkningens religiøse tilhørsforhold i de enkelte lande i 2010 og fremskrivninger for 2020.