Beskrivelse af analysemetoden, der er anvendt i medieanalysen

Målet med analysen er at undersøge:

1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?
2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og muslimer?
3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?

• Analysen omfatter syv landsdækkende danske dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.

• Der er søgt i fire perioder i 2017: 1.-10. marts, 1.-10. juni,
  1.-10. september og 1.-10. november. Oprindeligt var det planen at placere den fjerde analyseperiode i december, men den blev rykket en måned frem ud fra et ønske om at kunne færdiggøre medieanalysen så tæt på årsskiftet som muligt.
• Der er analyseret på danske nyhedsartikler.
• Der er ikke analyseret på debatindlæg, analyser og kommentarer, lederartikler, kronikker, nyhedsartikler fra udlandet eller på artikler om kultur og sport.
• Forbehold: Der tages forbehold for søgefunktionernes effektivitet på netaviserne og adgangen til de elektroniske arkiver. Under analysearbejdet er der dukket links op til enkelte artikler, som ikke kom frem ved søgningen på de pågældende netavisers søgefunktion. Det drejer sig dog kun om få artikler, og derfor vurderes det, at eventuelle yderligere mangler ikke vil ændre det samlede billede i væsentligt omfang.

Om søgeord

Grundlaget for analysen er danske nyhedsartikler – altså artikler med en dansk vinkel på emnet – som indeholder mindst et af søgeordene ”islam” og ”muslim”. Ved søgningen på disse ord fås der også hits på ord som ”islamisme”, ”islamkritik”, ”muslimer”, ”muslimsk” osv. Disse artikler indgår også i analysen, da de er lige så relevante som artikler, hvor søgeordene optræder i deres grundform.

Denne fremgangsmåde betyder, at artikler, hvor fx ordet ”muslim” indgår i en mere eller mindre perifer sammenhæng, tæller med i analysen på samme måde som artikler, hvor hovedvægten af artiklens indhold handler om muslimer.

Fremgangsmåden er valgt sådan, fordi der med kravet om, at et af de to søgeord skal indgå i artiklen, sikres et objektivt grundlag for analysen. Samtidig giver det grundlag for at vise, i hvilke – og i hvor forskellige – sammenhænge muslimer og deres religion bliver omtalt i danske medier.

Det kan diskuteres om det er relevant i analysen at inddrage en artikel, hvor ”muslim” nævnes en enkelt gang i en artikel, der overordnet handler om et arrangement, hvor Reformationen fejres i en af landets domkirker. I den konkrete artikel oplyses, at der ved fejringen blandt andet deltager muslimske gæster. Det forekommer at være relevant, at en sådan artikel indgår i analysen, for den er et eksempel på, at der foregår en fredelig sameksistens i forskellige sammenhænge i det danske samfund.

Analyse af artikler om forslag om maskeringforbud

Ved analysen af artikler om forslaget om at indføre et maskeringsforbud (burkaforbud) er der en stor sammenblanding af personer, der bruges som kilder og samtidig omtales i de pågældende artikler. Derfor er der her lavet en samlet registrering af personer, der er kilder og/eller omtales i de pågældende artikler.

Om analysen i øvrigt

Medieanalysen bærer præg af, at den er foretaget i perioder, der er fastlagt på forhånd, og tilrettelagt sådan, at analyseperioderne er spredt jævnt hen over året.

På den måde kan analysen have tilfældighedernes præg, fordi nogle begivenheder og debatter kan falde mellem de analyserede perioder – og dermed ikke bliver en del af det samlede mediebillede. Og en ”lille sag”, der kun omtales i pressen nogle få dage, kan komme til at fylde meget i medieanalysen, hvis den tilfældigvis udspiller sig i en af analyseperioderne.

Modsat betyder den valgte metode, at analysen tegner et gennemsnitsbillede med de udsving, der er i løbet af året, fordi analyseperioderne ikke er udvalgt i forhold til, om der er blevet skrevet meget eller lidt om muslimer i de givne perioder – eller om omtalen har haft et særligt fortegn, positivt eller negativt.

I 2017-analysen betyder det, at en stor del af de artikler, der blev skrevet om muslimske friskoler, ikke er med i analysen, da de er bragt jævnt hen over flere måneder og derfor kun i begrænset omfang er faldet sammen med en eller flere af de fire analyseperioder.

Som supplement til analysens gennemsnitsbillede af medieomtalen af muslimer og islam er der foretaget en analyse af en række artikler fra debatten i efteråret 2017 om Dansk Folkepartis forslag om at forbyde maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, også omtalt som ”burkaforbud”.

Definitioner, der er anvendt i medieanalysen

Kategorier

Artiklerne er opdelt i forhold til det overordnede fokus i artiklen – underforstået: Der kan godt være et sekundært fokus (eller flere) i artiklen. Nedenfor gennemgås de otte kategorier, der anvendes i analysen.

• Muslimers tro og praksis

Artikler om bøn, ramadan, faste, pilgrimsfærd og anden religiøs praksis, der er forbundet med islam og muslimers tro. Og artikler, der beskriver aktiviteter, liv og virke i moskeer og islamiske og muslimske foreninger, organisationer mv.

• Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt

Artikler, hvor fokus ligger på muslimers hverdagsliv (ud over det religiøse aspekt). Det kan fx være interviews med muslimske musikere, forfattere m.fl.

• Religions- og ytringsfrihed

Artikler, hvor fokus ligger på religions- og ytringsfriheden. Det kan fx være artikler, der handler om indskrænkning af muslimers religionsfrihed, etnisk udrensning af muslimer i Myanmar osv.

• Politik

Artikler, hvor fokus er politisk – fx i form af politiske udspil eller udtalelser, der er vendt mod eller på anden vis berører muslimer. Det kan fx være en politisk debat om berettigelsen af muslimske friskoler – herunder om de skal støttes med offentlige tilskud.

• Sameksistens

Artikler, hvor fokus ligger på muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund. Det kan fx være artikler om, hvordan muslimske friskoler og andre institutioner spiller sammen med det øvrige samfund i praksis – herunder pålæg fra kommuner og myndigheder om skærpet tilsyn og lignende.

• Kriminalitet

Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager om kriminalitet, herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.

• Syrienkrigere og terrorisme

Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager med Syrienkrigere og/eller om terrorvirksomhed, støtte til terrorisme mv., herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.

• Andet

Artikler, hvor fokus ikke falder ind under en af de ovennævnte kategorier. Det kan være artikler, hvor ordene ”muslimer” eller ”islam” nævnes perifert, men uden at der ellers ikke står noget om islam/muslimer i artiklen. Fx i en artikel om, at DR reducerer det kirkelige stof.

Placering af artikler, der passer til flere kategorier?

I nogle tilfælde er det svært at afgøre, om en artikel skal placeres i den ene eller anden kategori, fordi den umiddelbart passer ind flere steder. Hvor artiklen placeres beror på en vurdering i det konkrete tilfælde – som det belyses i nedenstående eksempler.

EKSEMPEL 1

En artikel, der handler om muslimske friskoler, kan placeres i flere forskellige kategorier alt efter, hvor artiklens fokus ligger:

• Under ”Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt”, hvis artiklens fokus er en beskrivelse af livet og undervisningen på skolen, dens formål mv., fx i form af en reportage fra skolen.
• Under ”Politik”, hvis artiklens fokus er en politisk diskussion om tilskud til muslimske friskoler, regler for friskoler og andet, der styres politisk.
• Under ”Sameksistens”, hvis artiklens fokus er det kommunale tilsyn med skolen, stop for kommunens/ statens tilskud til skolen mv. – altså samspillet med det omgivende samfund.

EKSEMPEL 2

Hvis fx en politiker udtaler sig om et emne, der vedrører religions- eller ytringsfriheden, skal den så placeres under ”Religions- og ytringsfrihed mv.” eller under ”Politik”?

Det beror på et skøn af, hvilket aspekt der vejer tungest i det enkelte tilfælde:

• Artikler med politiske kommentarer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar er placeret under ”Religions- og ytringsfrihed”, da der er tale om kommentarer til helt konkrete overtrædelser af religionsfriheden og andre menneskerettigheder. Det vurderes i dette tilfælde, at det primære fokus ligger på de krænkelser af religionsfriheden.
• Artikler med omtale af DF-regionspolitikeren Henrik Thorups udtalelser om at forbyde ”store skæg” på hospitaler er placeret under ”Politik”, da der er tale om politiske udtalelser og et løst formuleret forslag, som ganske vist – hvis det blev vedtaget – vil være et indgreb i religions- og ytringsfriheden. Da der ikke er tale om et konkret beslutningsforslag, vurderes det, at det primære fokus ligger på det politiske område.

Indlands nyhedsartikler

Indenlandske nyhedsartikler omfatter også artikler, hvor der omtales udenlandske forhold, hvis der indgår en dansk indlandsvinkel på historien.

Nyheder om medier er medtaget i analysen, selv om de på nogle netaviser betegnes som kulturstof. Derimod er kulturstof i form af bog- og filmanmeldelser mv. ikke medtaget i analysen.

I artikler, der bringer sammendrag fra flere af ”dagens artikler” analyseres kun del af artiklen, der refererer til artikler, hvori ordene ”islam” og/eller ”muslim” indgår. Og der analyseres kun på nyhedsartikler, ikke på kommentarer, analyser, debatindlæg mv.

Kilder

Kilderne er inddelt i en række grupper (religiøse kilder, politikere, eksperter m.fl.).

En kilde placeres i forhold til den titel/etikette, der anvendes i forbindelse med brugen af kilden.

Det betyder, at en politiker med muslimsk eller kristen baggrund, der udtaler sig som politiker i en artikel, placeres under ”politiske kilder”, men hvis vedkommende i en artikel fortæller, hvordan han/hun fejrer Eid eller jul, vil vedkommende blive placeret under ”religiøse kilder”.

Registreringen af kilder omfatter i udgangspunktet kun danske personer – dog er udenlandske kilder, der udtaler sig i en dansk nyhedsartikel, registreret under ”udenlandsk kilde”. Der er anvendt få udenlandske kilder i de analyserede artikler.

Omtale af personer og organisationer

De omtalte personer og organisationer er inddelt i en række grupper (religiøse personer, politikere, eksperter m.fl.).

Hvis en person kan placeres i flere grupper, sker placeringen efter samme retningslinjer, som er beskrevet for kilder i afsnittet om kilder ovenfor.

Registreringen af omtalte personer og organisationer omfatter i udgangspunktet kun danske personer og organisationer – dog er omtalen af udlændinge (fx en udenlandsk ekspert, forfatter eller lignende), der omtales i en dansk nyhedsartikel, i enkelte tilfælde registreret under ”udenlandsk …”. Det sker i de tilfælde, hvor den udenlandske person spiller en fremtrædende rolle i artiklen.

Berørte emner og temaer

Ved analysen af de enkelte artikler registreres, hvilke emner og temaer der skrives om i artiklen.

Registreringen omfatter konkrete ord og begreber som ”bøn”, ”danske værdier”, ”danskhed”, ”ramadan”, ”tørklæde”, og den omfatter også udtryk/begreber, der er synonymer for konkrete ord – fx vil af udtryk og ord som ”muslimsk hovedbeklædning” og ”hijab” blive registreret under ”tørklæde”.

Desuden registreres markante udtalelser fra kilder – fx ”Vi skal ikke lefle for islam”, ”Kvinder skal være tildækket” osv.

Vurderinger af artiklens grundholdning til islam/muslimer

Artiklerne vurderes i forhold til, om de afspejler en positiv, neutral eller negativ holdning til islam/muslimer.

• Positiv betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et positivt lys eller ud fra en positiv/inkluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.
• Neutral betegner artikler, hvor holdningen til islam/muslimer hverken er positiv eller negativ – eller hvor der er balance mellem positive og negative holdninger til islam/muslimer.
• Negativ betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et negativt lys eller ud fra en negativ/ekskluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.

Vurderinger af hvilken tolkning af islam, der er den dominerende i artiklen

Artiklerne vurderes i forhold til, om de indeholder en meget konservativ tolkning af islam, en neutral eller ingen særlig tolkning eller en nytolkning af islam.

• Meget konservativ tolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til meget konservative tolkninger af islam – fx at kvinder ikke må arbejde på arbejdspladser, hvor der er mænd; at muslimer ikke må gå i biografen; at kvinder skal gå med niqab/burka; at der tilskyndes til voldelig jihad; at piskning og stening er straffen for utroskab osv.
• Ingen særlig tolkning betegner artikler, hvor der ikke udtrykkes nogen tolkning af islam, eller hvor der ikke udtrykkes nogen særlig tolkning af islam, eller hvor der er en balance mellem de tolkninger af islam, der kommer til udtryk i artiklen.
• Nytolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til nytolkninger af islam. Det er tolkninger, hvor islam tolkes ind i en dansk kontekst. Nytolkninger af islam omfatter også tolkninger, der accepterer kvindelige imamer, kvindemoskeer mv.