Bent Dahl Jensen
Journalist og foredragsholder
Jeg er født i 1955. Blev samfundsfaglig-matematisk student fra Randers Statsskole i 1975. Året efter begyndte jeg på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Afbrød uddannelsen efter praktiktiden og har siden arbejdet som journalist – både som freelancer og som fastansat. Var ansat på Kristeligt Dagblad 1994-2002 og har arbejdet for flere kirkelige organisationer.
Grundlagde i august 2010 netavisen Sameksistens.dk, som var en videreudvikling af hjemmesiden Multisamfund.dk, der blev oprettet tilbage i 2003. Var redaktør af Sameksistens.dk frem til 6. maj 2019.
Har i flere år udarbejdet en årlig analyse af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund. Læs analyse fra 2019.
Udarbejdede i 2018 to medieanalyser om danske mediers omtale af muslimer: Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier? og Analyse af medieomtalen af debatten om “burkaforbud”.
Har skrevet flere artikler om begrænsninger og krænkelser af religionsfriheden i Danmark og andre lande.