Efter studie af 12 rapporter: Svært at sige noget præcist om kriminaliteten blandt unge med indvandrerbaggrund

De 12 studier rummer store metodiske forskelle, og derfor er det vanskeligt at sammenligne dem på tværs, påpeger forskerne fra Aalborg Universitet.

”Ud fra en vurdering af studierne er delrapportens meget forsigtige konklusion, at unge efterkommere med en ikke-vestlig baggrund formentlig begår mere kriminalitet end sammenlignelige unge med etnisk dansk baggrund. Det gælder også, hvis man statistisk tager højde for en række væsentlige forskelle mellem de to grupper, omend ingen af studierne laver den fulde kontrol. Det er dog vanskeligt at sige præcist, hvor meget mere kriminalitet, der er tale om.

Konklusionen omkring overrepræsentationen gælder primært ældre unge efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor kriminalitetsforskelle mellem dem og andre danske unge ser ud til at være størst,” hedder det i en opsamling af delrapportens resultater.

Det nævnes videre, at ”datagrundlaget gør det endnu mere usikkert at udtale sig om indvandreres kriminalitet set i forhold til andre herboende unges kriminalitet, da der ikke er tilgængelige oplysninger til at kunne foretage den tilstrækkelige, statistiske kontrol til at kunne sammenligne de to grupper. Fx har man ikke oplysninger om forældrenes socioøkonomiske forhold fra de forskellige oprindelseslande.”

Hovedpointer fra rapport

Som hovedpointer fra den delrapport, hvor man har undersøgt de 12 studier, nævnes:

• Trods metodisk usikkerhed og variation er det sandsynligt, at voksne under 30 år med etnisk minoritetsbaggrund i ukendt omfang er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikken.

• Overrepræsentationen falder betragteligt, når der kontrolleres for en række relevante og tilgængelige baggrundsvariabler. Ingen af studierne laver den fulde kontrol.

• Unge med minoritetsbaggrund, som begår kriminalitet, er ikke mere kriminelle end andre sammenlignelige unge i Danmark.

• Overrepræsentationen gælder indtil en vis alder. Når mændene når 24-29- års-alderen, så udlignes forskellen i kriminalitetsniveau for alle grupper og inden for alle kriminalitetsformer.

Stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og kriminalitet

Forskerne påpeger, at den kriminologiske forskning viser, at den socioøkonomiske baggrund er stærkt sammenhængende med kriminalitet.

”Ifølge Danmarks Statistik (2017) er etniske minoriteter ringere stillede rent socioøkonomisk end andre danskere, hvilket bl.a. måles i forældres indkomst- og uddannelsesniveau. Særligt minoriteter fra ikke-vestlige lande er ringere stillede,” skriver forskerne. De nævner også andre forhold:

”Det at være dreng og det at være ung er også risikofaktorer for kriminalitet. Derfor vil de studier, som ikke kontrollerer for disse faktorer, ikke overraskende finde en forskel i kriminalitetshyppighed.

Da etniske minoritetsborgere har en lavere gennemsnitsalder, og kriminalitet topper i ungdomsårene, vil den forskelligartede gruppe alene af den grund optræde mere i kriminalitetsstatistikkerne. En dobbelt så stor andel efterkommere er i den kriminogene aldersgruppe, sammenlignet med indvandrere og øvrige danskere,” hedder det.

”For at kunne konkludere noget mere entydigt sikkert om kriminalitetshyppighed anbefales mere forskning, som i højere grad kan sikre repræsentativitet og tilstrækkelig statistisk kontrol. På den måde kan grupperne bedre sammenlignes på lige fod.”

Årsager til kriminalitet og forebyggelse

Forskerne belyser en anden delrapport, hvilke årsager der kan ligge bag kriminaliteten, og i en tredje gennemgås forskellige forebyggende indsatser.

”I rækken af gode principper for, hvordan man arbejder med kriminalitets-forebyggelse, kan vi nævne tidlig indsats, inklusion i samfundets fællesskaber, inddragelse af familie og venner, lokal forankring og langvarighed. De principper holder også, når vi taler om forebyggelse af kriminalitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hvor der er tale om indsatser rettet mod flygtninge eller forældre til minoritetsunge, kan man desuden have fokus på at mindske kulturelle misforståelser og behandle traumatisering,” skriver Det Kriminalpræventive Råd i en omtalen af rapporterne. 

Fakta om rapporterne om kriminalitet og etniske minoriteter

• Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har udgivet en opsamling med en beskrivelse af hovedresultaterne fra undersøgelsen ”Kriminalitet og etniske minoriteter – en kortlægning af empiriske mønstre, årsager og forebyggelsesmæssige indsatser”.

• Undersøgelsen består af tre delrapporter og en opsamling.

• Rapporterne er udfærdiget af VA Trine Ravn Nielsen, lektor Sune Qvotrup Jensen, adjunkt Christian Klement og lektor Kathrine Vitus, Aalborg Universitet, med økonomisk støtte fra DKR.

• Opsamlingen og de tre delrapporter kan hentes på DKR’s hjemmeside:

Kriminalitet og etniske minoriteter (Opsamling), Det Kriminalpræventive Råd, 13-03-2019

Kriminalitet og etniske minoriteter (Del 1 – Kortlægning af empiriske mønstre), Det Kriminalpræventive Råd, 13-03-2019

Kriminalitet og etniske minoriteter (Del 2 – Kortlægning af årsagsforklaringer), Det Kriminalpræventive Råd, 13-03-2019

Kriminalitet og etniske minoriteter (Del 3 – Forebyggelsesmæssige indsatser), Det Kriminalpræventive Råd, 13-03-2019